EU's løngennemsigtighedsdirektiv sætter de samme regler for alle. Hvordan de lander i praksis, afhænger af, hvor du driver virksomhed. Danmark og Finland har nu fremlagt deres forslag. De er stort set på linje, men et par lokale forskelle kan være vigtige for arbejdsgivere. I næste afsnit af HR Coffee Break, Sympa’s podcast, debattere Pihrs grundlægger Magnus Drogell dem.
Finland sigter mod en start ved nytår. De foreslåede regler vil derved træde i kraft den 1. januar 2027, og en stor del af rapporteringen vil bygge på det eksisterende indkomstregister. Mindre administration lyder velkomment, men arbejdsgivere skal stadig gruppere roller, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og forklare lønforskelle. Et register kan regne tallene ud; HR skal stadig forstå historien bag dem.
Danmark sigter mod den 1. marts 2027. Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationer vil spille en vigtig rolle i at udarbejde løngennemsigtighedsrapporter.
Medarbejderne vil få større indsigt i deres løn i begge lande. Forslagene vil give medarbejderne ret til at anmode om oplysninger om deres egen løn og gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kolleger, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. For arbejdsgivere betyder det, at de skal være klar til at svare på spørgsmål, som: "Hvordan er min løn i forhold til andres – og hvorfor?"
Begge lande planlægger deres første nye rapporteringscyklus for arbejdsgivere med mindst 150 ansatte i 2028, som dækker data for 2027. Men medarbejdernes ret til information vil komme tidligere, sammen med de foreslåede regler i 2027. At forberede sig på gennemsigtighed, er mere end at have den første rapport klar.
I afsnittet kommer vi ind på:
-
Hvad forslagene kan betyde for arbejdsgivere i praksis
-
Hvilke lokale forskelle HR-teams skal holde øje med
-
Hvad organisationer kan begynde at forberede allerede i dag
Afsnittet udkommer i november. I mellemtiden kan du indhente tidligere afsnit af HR Coffee Break.