Med alt hvad der sker i verden lige nu, opererer HR-ansvarlige i øjeblikket under et enormt pres. Situationen er udfordrende, men den bringer også en mulighed med sig: HR har nu en gylden mulighed for at blive en betroet rådgiver, når virksomheder omstrukturerer forretningen for at håndtere det uforudsete samt de skiftende forretningskrav.

Når forandringens vind blæser findes der mennesker, der bygger læhegn for at holde vinden ude, og mennesker, der bygger vindmøller. COVID-19-pandemien har allerede sat sit præg på den globale økonomi, og ingen ved hvor vi er på vej hen. Den øgede usikkerhed er en konstant udfordring.

Min besked til HR er denne: det bedste du kan gøre lige nu er at handle. Ja, vi står i usikre tider, men ved at se på virksomhedens nuværende samt kortsigtede og langsigtede behov kan HR-ledere gøre en reel forskel og være den drivende kraft, der fører organisationen igennem disse udfordrende tider. Ved at rykke tættere på beslutningsprocessen i dag, vil HR blive endnu mere essentiel for og integreret i forretningsstrategien i fremtiden.

Min besked til HR er denne: det bedste du kan gøre lige nu er at handle.

Tilbage til det grundlæggende

Lige nu fokuserer alle HR-afdelinger på områder, der direkte understøtter forretningen på kort sigt ved at identificere nye måder at operere på. Alle virksomheder står overfor den samme udfordring: der skal tages beslutninger, og de skal tages hurtigt. Under ‘normale’ omstændigheder kræver en nedskalering af aktiviteterne flere måneders nøjsom planlægning, men på stående fod er hastighed vigtigere. Lige nu trumfer tempo over æstetik.

Har I fedt, skal det trimmes – men forårsag ikke unødvendig skade, der vil svække jeres evne til at vækste i fremtiden. Virksomheder bør fokusere på at blive endnu mere agile. Kan vi nedskalere de næste 6 måneder og hurtigt opskalere, når muligheden opstår?

HR kan hjælpe med disse afgørende beslutninger ved at have helt styr på organisationens medarbejderdata og vide, hvordan disse data bør anvendes. Ved at opbygge et relevant HR-master datasæt, følge best practices for rapportering og altid have de vigtigste HR KPI’er lige ved hånden, kan HR understøtte beslutningstagningen ved at levere de relevante tal og være proaktiv ved at spotte nye muligheder.

Undgå at forårsage unødvendig skade, der vil svække jeres evne til at vokse i fremtiden.

Fokuseres der kun på at reducere antallet af medarbejdere, kunne det indikere at man ikke har til hensigt at skalere op igen i fremtiden, hvilket både kan være kortsynet og sende en forkert besked til teamet. Dine medarbejdere er sandsynligvis i gang med at opbygge kompetencer og erfaringer, der i høj grad styrker dit teams færdigheder. Og her bør du naturligvis fokusere på at beholde de medarbejder, der vil hjælpe jeres forretning med at vækste på lang sigt.

Måden, vi arbejder på, vil ændre sig – og HR kan gøre overgangen nemmere

HR-ledere, der i de kommende måneder leverer pålidelige og præcise oplysninger til resten af ledelsen, har muligheden for at sikre, at HR indgår som et naturligt fokusområde, når virksomheden udforsker nye forretningsmuligheder.

For eksempel ser det ud til at mere hjemmearbejde vil være en del af fremtiden. Det åbner op for muligheden for at rekruttere og samarbejde med talenter fra hele verden. En HR-afdeling, der kan give indsigter på tværs af landegrænser, vil fremadrettet være vigtig for virksomheder, der understøtter hjemmearbejde. Virksomheder afprøver i øjeblikket hjemmearbejde på verdensplan, og fremtidens vindere vil være dem, der forvandler de nuværende udfordringer til fremtidige muligheder.

Set i en bredere sammenhæng fokuserer mange organisationer på omstillingsparathed; evnen til at kunne tilpasse sig til fremtidige forandringer. Med tiden vil lockdown-restriktionerne blive lempede, og virksomheder vil langsomt øge deres aktiviteter som følge heraf. Her er det afgørende at være i stand til at opbygge HR-processer, der sikrer at medarbejderne behandles godt i forbindelse med fremtidig både nedskæring og opmanding i arbejdsstyrken – uanset den bagved liggende årsag.

Nu er det afgørende at lære, hvordan du opbygger HR-processer, der lader dig skalere din virksomhed op eller ned.

Et klart formål er nøglen til langsigtet succes

Et klart og relevant formål kan potentielt styrke virksomhedens HR-afdeling, da en stærk organisations kultur netop opbygges omkring det formål.

HR kan hjælpe med til at sikre, at organisations formål er klart forståeligt for medarbejderne. Det vil stå klart i vores erindring, hvilke virksomheder der gjorde hvad de kunne, for at behandle deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere på en respektfuld og menneskelig måde under krisen.

Eksternt pres og medarbejderopfattelse vil tvinge virksomhederne til at handle. Et stærkt formål, som medarbejderne tror på, hjælper medarbejderne med at handle mere agilt, og hjælper virksomhederne med hurtigt at tilpasse måden, de arbejder på. Virksomhederne, der omfavner skiftet til en ‘ny normal’, er dem der vil lykkes.

HR spiller en central rolle i opbygningen af kultur og formål, og ved at træde til og vise hvordan HR kan bidrage til de vigtige forretningsbeslutninger, vil HR placere sig hen hvor det hører til; i centrum af organisationen. Dette vil sikre at væsentlige beslutninger altid understøttes af HR KPI’er.

 

HR har nu chancen for at bevæge sig hen, hvor det hører til; i centrum af organisationen, hvilket sikrer at beslutningerne baseres på de rigtige HR KPI'er.

Og her til sidst…

Vejen til succes er stadigvæk ikke defineret, hvilket den aldrig vil være, men ved at fokusere på at opbygge skalerbare og fleksible nøgle HR-processeropbygge et solidt HR-master datasæt, der muliggør forretningsdrevet beslutninger og forene HR-processer på tværs af landegrænser og teknologier, kan HR stå i frontlinjen, når det kommer til at føre forretningen ind i en lysere fremtid.

Hvordan kan vi hjælpe?

Besøg vores læsehjørne for flere HR-indsigter eller tag kontakt til os og lad os vide, hvordan vi kan hjælpe dig med jeres nuværende og fremtidige HR-udfordringer.